Kursusmateriale


Fejlslutninger:



Fejlslutninger kan defineres som typer af dårlige argumenter, eller som argumenter der ofte virker plausible, men som er baseret på fejlagtige slutninger. Det kommer af det latinske ord fallacia, som betyder bedrag. Kendskab til fejlslutninger gør det lettere, at systematisere sine tanker, så man kan tænke mere rationelt og spotte, når man bliver mødt med irrevante påstande og oversimplificeringer, eller argumenter der forvirrer mere end de gavner. Her er nogle af de væsentligste fejlslutninger:



1) Ad Hominem (Latin for "Mod manden") 

Når man går efter manden i stedet for bolden.

Eksempel: 
Tag den med ro. Du er jo helt hysterisk at høre på. 

Uddybning: 
Sådan har mænd historisk set sikret sig, at man ikke behøver lytte til kvinder, uanset deres argumenters validitet. 


2) Tu Quoque ( Latin for "også dig". Quo udtales som i kvote og Que som i quiz) 

Når vi i stedet for at argumentere for vores sag, påpeger at andre gør noget tilsvarende.

Eksempel: 
Ægtefælle 1: Der er alt for meget peber på maden.

Ægtefælle 2: Men du kommer selv alt for meget salt på, når du laver mad.

Uddybning: 
To Quoque er skoleeksemplet på barnlig adfærd. Når man skælder børn ud, undskylder de sig nogle gange med, at deres klassekammerat også gjorde det. I USA er man begyndt at tale om whataboutism, fordi præsident Trumps tilhængere har for vane at sige “what about Hillary”, når han gør noget forkert. Den virkelig farlige variant af tu quoque er, når vi ikke blot undskylder os med, at andre gør den samme ugerning, men at de vil gøre det, hvis vi ikke kommer dem i forkøbet. Det kan føre til folkemord.


3) Fejlslutning fra tradition (Latin: Ad Antiquitatem)

Sådan har vi altid gjort tankegang.

Eksempel: 
Det er forkert at fjerne morgensang fra skolen, for sådan har vi altid startet dagen. 

Uddybning: 
Traditioner giver struktur på tilværelsen og er derfor ofte et positivt gode, såfremt man kan argumentere for den konkrete traditions opretholdelse. At man har gjort noget på en bestemt måde i generationer, gør det ikke i sig selv godt og rigtigt. I så fald skulle vi stadig købe og sælge trælle her i norden. Alligevel er det meste af menneskehedens historie baseret på en fejlslutning fra tradition. Det var først med filosofiens opståen i det gamle Grækenland, at man begyndte at gå væk fra traditionelle mytologiske fortællinger til, at forvente argumentation for sine påstande om, hvordan naturen hænger sammen. 


4) Fejlslutning fra magt (Argumentum Ad Baculum. Latin for "Argument ved kæppen") 

Magt er ret tankegang.

Eksempel: 
Vi er nødt til at banke noget fornuft ind i børnene, så det vil være fatalt at afskaffe spanskrøret, sagde skoleinspektøren, idet han bemægtigede sig samtalen ved at tale i en lind strøm, så ingen kunne få et ord indført. 

Uddybning: 
Før demokratiets indførelse i det gamle Grækenland baserede man, foruden traditionelle overleveringer, samfundet på magt er ret tankegangen. Fejlslutning fra magt har stadig godt tag i folk, der går mere op i at få ret end at have ret. Sandheden er imidlertid ligeglad med, hvem der brøler højest, og to plus to bliver ikke fem, ligemeget hvor meget man truer folk til at mene, at det er tilfældet. 


5) Falsk autoritet (Ad Verecundiam. Latin for "at kende sin plads") 

Når man udtaler sig om noget, man dybest set ikke har forstand på, og ukritisk vinder gehør. 

Eksempel: 
Den globale opvarmning er hvor tids væsentligste udfordring. Selv Hollywood stjerner som Leonardo DiCaprio er aktive i kampen for vores klode. 

Uddybning: 
Det er formentlig rigtigt, at den globale opvarmning er vor tids største udfordring, men Leonardo er skuespiller og ikke en autoritet indenfor klimaet, så selvom det er sympatisk og nyttigt, at han skaber opmærksomhed omkring sagen, er hans kamp for klimaet ikke et argument i sig selv for at støtte op om kampen imod menneskeskabte klimaforandringer. Det er den videnskabelige evidens, han fremlægger til gengæld. 


6) Fejlslutning baseret på popularitet (Latin: Argumentum ad populum) 

Sådan gør de andre, så det må være rigtigt tankegang.

Eksempel: 
Hos boghandleren står der, “Solgt i 2 millioner eksemplarer”.

Uddybning: 
Filosoffen Emmanuel Kant formulerede oplysningstidens valgsprog: “Vov at tænke selv”. Hvis vi skulle gå og bekymre os for, hvad flertallet mener, i stedet for at kigge nærmere på deres argumenter for at mene, som de gør, ville vi stadig tro, at solen drejer om jorden og ikke omvendt. Som en tilhører ved et af mine foredrag påpegede, så er det jo heller ikke sikkert, de 2 millioner rent faktisk har læst bogen i eksemplet ovenfor. 


7) Argument fra følelser (Latin: Argumentum ad passiones)
 
Eksempel: 
Sørgelig violinmusik i en velgørenhedsreklame.

Uddybning: 
2 plus 2 bliver ikke fem, hvad end man siger det med harmdirrende stemme eller ej. Det kan nok motivere til handling og understøtte et positivt budskab at tale til vores følelser, men det er ingen garanti for, at vi motiveres i den rigtige retning i det store hele. Historien er fyldt med eksempler på, hvordan masserne kan motiveres til, at udføre uhyrligheder, fordi de er let til falds for følelsesargumenter. 
   

8) Tvetydighed 

Når man benytter sprogets tvetydighed til at forvirre forståelsen.

Eksempel: 
Ekstra Bladet havde et stort billede af racerkører Kevin Magnussen med overskriften “Fyret”, men da jeg klikkede på linket konstaterede jeg, at det blot var hans mekaniker, der var sat fra bestillingen. 

Uddybning: 
Clickbait, som man ofte betegner tvetydige overskrifter i medierne, er vidt udbredt, og udstiller både medierne, og de der klikker på linket. Som med mange fejlslutninger er tvetydighed dog ikke altid et onde. Det er generelt mere galant, når man er på date at spørge, “vil du med op og have en kop kaffe”, selvom det måske ikke helt er det, man har i tankerne. Eller som dialogen lyder i den britiske film Brassed Off (1996), efter en kvinde er blevet eskorteret hjem af en mand efter en date: 
Hun: Vil du med op og have en kop kaffe?
Han: Jeg drikker ikke kaffe.
Hun: Det er okay; jeg har heller ikke noget kaffe.


9) Cirkelslutning (Circulus in probando: Latin for cirkel i at bevise)

Når man sniger konklusionen ind i de præmisser, man arbejder sig frem til konklusionen ved hjælp af. 

Eksempel: 
Denne tyverialarm er den bedste på markedet, for vi har besluttet kun at sælge de bedste tyverialarmer der findes.

Uddybning: 
Konklusionen er at tyverialarmen er den bedste, men hvordan kommer vi frem til det? Ved at godtage præmissen om at det er de bedste tyverialarmer de forhandler. Konklusionen er altså indeholdt i præmissen. Cirkelslutninger er ofte blandt de sværeste fejlslutninger at spotte. Især hvis man siger en masse irrelevant inden man vender tilbage og slutter cirklen. Folk der benytter mistænkeligt lange forklaringer, kan man mistænke for at benytte cirkelslutninger i deres bestræbelser på at skjule, at de egentlig blot lukker varm luft ud.  


10) Intimidering (Argumentum verbosum: Latin for argument ved ordrighed eller ordflom/ordskvalder)

Når man forsøger at overbevise ved hjælp af indpakning i stedet for indhold. 

Eksempel: 
Foredragsholderen må være meget velbegavet, for jeg kan slet ikke følge med i hans fine gloser og komplicerede sprog. 

Uddybning: 
'Hvis man ikke kan udtrykke sig simpelt, er det fordi, man ikke har forstået det godt nok', sagde Einstein eftersigende. Det er der nok som tommerfingerregel noget om, og fine gloser, flotte plancher og et imponerende CV skal følges op med gode argumenter, som er til at forstå. Ellers kan man højest opnå at intimidere publikum til at give èn ret. 


11) Stråmandsargument (Fra engelsk: Strawman argument. Oprindeligt fra fejlslutningskategorien ignoratio elenchi som er den latinske oversættelse af det græske tou elenchou agnonia, der betyder ukyndighed i gendrivelse)

Når man angriber en karrikeret version af det oprindelige argument, som når soldater træner til kamp ved at slås med en stråmand, der forestiller fjenden.

Eksempel: 
Pernille: Jeg synes, vi skal lave en betalingsring rundt om midtbyen.

Kurt: Det er forrykt, at du vil udelukke bilerne fra byen. 

Uddybning: 
Pernille har ikke sagt, at hun vil udelukke alle biler fra byen, så Kurt angriber en karrikeret udgave af Pernilles argument. Politikere har især for vane at angribe hinanden med stråmandsargumenter, men stråmænd befinder sig overalt i samfundet. Måske var det en snu stråmand, der fandt på ordsproget overdrivelse fremmer forståelsen? Det i hvertfald kun nogle gange sandt, og andre gange er det en stråmand. Som med de fleste fejlslutninger er det tilladt at tænke selv, hvornår der er tale om det ene og det andet, for der er ikke nogen endegyldig facitliste. 


12) Rød sild (Fra engelsk: Red herring. Ligesom stråmandsargumentet oprindeligt fra kategorien ignoratio elenchi som er den latinske oversættelse af det græske tou elenchou agnonia, der betyder ukyndighed i gendrivelse)

Når man foregiver at angribe det oprindelige argument, men i virkeligheden skyder personen noget i skoen, som de overhovedet ikke har udtalt sig om, som når man kaster en rød sild efter jagthundene, for at aflede dem fra at jagte en hare. 

Eksempel: 
Pernille: Jeg synes vi skal lave en betalingsring rundt om midtbyen.

Kurt: Det synes jeg, er rigtig tarveligt, at du bare er ligeglad med dem, som skal til og fra arbejde hver dag.  

Uddybning: 
Kurt angriber ikke alene en karrikeret udgave af Pernilles argument, men et argument hun aldrig har fremført. Hun har ikke sagt, at hun er ligeglad med folk, der bor udenfor byen. Måske bor hun selv og hendes familie udenfor byen. 
   Fælles for stråmænd og rød sild argumenter er, at man ligger ord i munden på folk, ved henholdsvis at overdrive hvad de har sagt i tilfældet stråmand og lede samtalen ud på et sidespor i tilfældet rød sild. 


13) Selektiv hukommelse (På engelsk bruges ofte metaforen cherry-picking, som udtryk for at man kun plukker de bedste bær, og dermed giver indtryk af at alle træets bær er gode).

Når man ser bort fra relevante oplysninger, fordi sandheden er ilde hørt. 

Eksempel: 
Spillerne fra det ene hold syntes, der burde være dømt straffespark. Det mente det andet holds spillere bestemt ikke.  

Uddybning: 
Da den nobelprisvidende filosof Bertrand Russel blev spurgt, hvad han ville sige til folk om hundrede år, bad han dem huske på at lede efter sandheden fremfor at stille sig tilfreds med, hvad de gerne vil have skal være sandt. Eksemplet fra fodboldens verden illustrerer, i hvor høj grad det er relevant at minde hinanden om Russels simple budskab, så vi kan dæmpe den selektive hukommelse og tænke mere klart.


14) Flytte målstolperne - og underkategorien 'ingen sand skotte' (Engelsk originalsprog: Moving the goalposts og no true scotsman)

Når man forsøger at vinde et argument ved at fifle med rammerne for, hvornår man har ret, som når man flytter målstolperne, så målet er lettere at ramme.  

Eksempel: 
Påstand: Det kommer aldrig på mode for mænd at gå med højhælede sko.

Modargument: Engang var det forbundet med status for mænd at gå med højhælede sko, og selv konger bar dem.

Ratificeret påstand: Ja status, men jeg taler om, hvad der er på mode, dvs. en kortvarig trend. 

Uddybning: 
Det er muligt, at vi har at gøre med en reel specificering af, hvad der egentlig menes, men det er også muligt, at den der fremfører den ratificerede påstand blot efterrationalisere, så hun kan redde sin forkerte tese. Generelt set er et rationelt argument, et argument der potentielt kan modbevises, eller falsificeres som videnskabsteoretiker Karl Popper beskrev det, så man ikke kan slippe afsted med, at retfærdiggøre hvad som helst. Hvis man således blot flytter målstolperne, hver gang nogen finder huller i ens argumentation, tænker man ikke rationelt.
   En underkategori til at flytte målstolperne er "ingen sand skotte" fejlslutningen. Den har sit navn fra historien om en sexforbrydelse, som det hævdedes, at ingen skotte kunne stå bag. Da gerningsmanden indrømmede dagen efter, og det viste sig han var skotte, ændrede man det til at ingen sand skotte, kunne stå bag. 


15) Falsk ækvivalens (Latin: Non causa pro cause, som betyder ikke-årsag for årsag)

Når man sammenligner to ting som ikke er sammenlignelige.

Eksempel: 
Det er mord at spise kød.

Uddybning: 
Man kan diskutere, om det er etisk forsvarligt at spise kød eller ej, men at kalde det mord antyder, at der ikke er forskel på historiens værste massemordere og hr. og fru Danmark, hvilket udvasker enhver saglig diskussion om emnet. Generelt kan man styrke sin tænkning ved at spørge sig selv om ens rationale svækker muligheden for reel kommunikation mellem mennesker eller styrker den. 


16) Falsk kausalitet (Post Hoc, eller post hoc ergo promptor hoc: Latin for "efter dette derfor på grund af dette")

Når vi antager, at der en en forbindelse mellem to fænomener, blot fordi de ligger i umiddelbar forlængelse af hinanden.

Eksempel: 
Kvaksalveren gav mig en eliksir, og nu her to uger efter er min forkølelse gået over, så det må have virket.  

Uddybning: 
Forkølelsen var nok gået over alligevel, så selvom de to fænomener er forbundet i tid, betyder det ikke, at den ene nødvendigvis er årsag til den anden, og at fænomenerne dermed er kausalt sammenhængende. Fejlslutningen er ikke blandt de mest komplicerede, men mange begår den, og har svært ved at se den for, hvad den er, fordi de begiver sig ud i ønsketænkning, og bevæger sig for langt væk fra videnskabelig tænkning. 


17) Overdreven generalisering (Latin: Dicto Simpliciter som betyder en maxime/universel regel uden kvalificering)

Eksempel: 
Muslimer støtter terrorisme.

Uddybning: 
Vi er nødt til at kategorisere tilværelsens fænomener, så det hele ikke fremstår fuldstændigt kaotisk og komplekst, og vi kan derfor ikke leve vores liv helt uden at generalisere, men vi kan gøre det med måde. Befinder man sig i en gråzone, kan man som tommelfingerregel søge hjælp i den mest udbredte etiske leveregel indenfor religion og filosofi: Gør mod andre, hvad du ville, at de skulle gøre mod dig. 


18) Fejlslutnings fejlslutning (Argumentum ad logicam: Latin for "argument til logik")

Når man antager, at konklusionen er forkert, alene fordi argumentationen er helt eller delvist fejlagtig.

Eksempel: 
Det er mord at spise kød, hævdede Lise oprørt. Anette afviste hendes påstand med henvisning til, at hun begik en falsk ækvivalens fejlslutning ved at sammenligne det at spise kød med mord. 

Uddybning: 
Lise begår rigtignok en fejlslutning, men det er ikke i sig selv argument for at afvise hendes konklusion om, at det er forkert at spise kød. Det skal der stærkere argumenter til for at afgøre, for hun kunne jo have ret men af forkerte årsager.
   Generelt er det vigtige dog ikke i så høj grad, om man har ret i sin påstand eller ej, men om ens påstand er baseret på god argumentførelse, som man kan redegøre for. Det skyldes, at der er bedre chance for, at man i fremtiden vil have ret i sine påstande, når man benytter god argumentførelse, end hvis man har ret ved et tilfælde, ligesom det er fornuftigt, at stole på den videnskabelige metode, der ligger til grund for vejrudsigten fremfor et tilfældigt barns mavefornemmelse, også selvom barnet viser sig at ramme mere plet i ny og næ.

19) Falsk dilemma (også kaldet sort/hvid fejlslutning eller falsk dikotomi. Dikotomi er græsk for at dele i to)

Enten eller tankegang hvor man ser tingene sort/hvidt.

Eksempel: 
Hvis du elsker vores land, støtter du vores militæraktion. 

Uddybning: 
Amerikanere der var modstandere af Irakkrigen, blev af mange anset for upatriotiske, indtil det viste sig, at krigen var baseret på fejlinformation, og det historiske tilbageblik blev mere broget. Demokratiet er i og for sig et falsk dilemma, for blot fordi man stemmer på et bestemt parti, betyder det ikke nødvendigvis, at man er enige i alt, de siger. Glemmer vi at tage højde for dette i mødet med hinanden, begår vi en falsk dilemma fejlslutning. 
   Et godt selvhjælpstip til hverdagen er at undersøge muligheden af, at man sidder fast i et falsk dilemma, ved at spørge sig selv, om ikke der er en mellemvej eller en helt tredje vej at gå. 


20) Appel til stenen (Latin: Argumentum ad lapidem) 

En påstand hvor argumentationen mangler at blive redegjort for.

Eksempel: 
Hold kæft hvor er du dum at høre på. Du har slet ikke forstået, hvordan tingene hænger sammen.

Uddybende: 
Filosoffen George Berkley forestillede sig, at den ydre verden kun findes i vores tanker, men den købte forfatteren Samuel Jackson ikke, så han sparkede til en sten og sagde, “Av, det er hermed modbevist”. Eftersom det lige så vel kan gøre ondt at sparke til en sten i Berkeleys forestillingsverden, havde Samuel Jackson blot ytret en holdning, uden egentlig at argumentere for den. Internettet er fyldt med den slags ytringer, for det er så besværgerligt også at skulle til at underbygge, hvad man mener. Hvis man hævder, at nogen er dum, uden at redegøre for hvorfor man mener det, fremstår man imidlertid selv dum. At det sjældent bliver påpeget, når nogen appelerer til stenen, siger noget om, hvor stort et uudnyttet potentiale der er for at gøre hinanden mere opmærksomme på den gode tænkning i det daglige. 


Kreditering: 

Materialet, inklusiv de fleste eksempler, er udarbejdet af Henrik Schøneberg d. 12. januar 2020, og må gerne benyttes kommercielt og på anden vis med eller uden kreditering.